Dette er tekstversionen af Grønsagssupper
Klik her for at komme til den grafiske version af Grønsagssupper

Forside - Læs op - Sitemap


Grønsagssupper


Tomatsuppe á la minestrone ca. 2½ liter

50 g tørrede hvide bønner

1 spsk. olie
1 pk. røget filet (100g)
2 løg (150 - 200 g)
2-3 gulerødder (200 g)
¼ lille selleri (200g)
2 fed hvidløg    
200 g grønne bønner
1 ds. hakkede flåede tomater
1 liter suppe (evt. vand + terning)

De hvide bønner udblødes et døgn, skylles og koger ved svag varme i 1 time. Vandet kasseres.

Røget filet skæres i tern. Løg og selleri skæres i små tern. Gulerødder skæres i tynde skiver. Hvidløg snittes.
I en gryde svitses de snittede grønsager ved middelvarme, uden at brune, i ca. 10 min.
De grønne og hvide bønner tilsættes sammen med flåede tomater og suppe.
Det hele koges i 15 min.


Hvidkålssuppe ca. 2½ liter

¾ lille hvidkålshoved (600 g)
3-4 gulerødder (250 g)
2 små løg (100g)
1 spsk. olie
1-2 tsk. karry
1¼ liter suppe ( evt. vand + terning)
2-3 laurbærblade
1 tsk. gurkemeje
salt og peber

Løg, gulerødder og hvidkål skæres i fine strimler. Grønsagerne svitses i olie og karry. De øvrige ingredienser tilsættes, og suppen koger i ca. 20 min. ved svag varme.
Smages til med salt og peber.
 

Grønærtesuppe ca. 2½ liter

1 spsk. olie
8 - 10 stængler bladselleri (375 g)
2 store porrer (375 g)
2 laurbærblade
6 dl suppe ( vand + terning)
400 g ærter
6 dl mælk
evt. salt og peber.

Bladselleri og porre skæres i ½ cm skiver.

I en gryde svitses de snittede grønsager ved middel varme, uden at brune, i ca. 10 min.
Suppe og laurbærblad tilsættes og det hele koger i 20 minutter.
Ærterne tilsættes, og det koger igen i 10 minutter.

Laurbærbladene fjernes, og suppen blendes. Kommes i gryde igen sammen med mælken, og det hele koger op.
Smages til med salt og peber.
 

Juliennesuppe ca. 2½ liter

2 porrer (200 g)
2 store gulerødder (200 g)
¼ lille selleri (200g)
200 g hvidkål
1½ liter suppe (vand + terning)

Porrerne skæres i tynde ringe. Gulerødder og selleri skæres i fine strimler eller rives meget groft. Hvidkål snittes fint.
Grønsagerne kommes i en gryde med suppen, og det bringes i kog. Koger i 20 minutter. 

Grønsagerne i suppen kan varieres med blomkål, persillerod, spidskål og løg.

En suppevisk af porregrønt, persillestilke og selleritop kan koge med for at give fylde.


Stærk grønsagssuppe ca. 2 liter

1 spsk. olie
2 store løg (200 g)
4-8 fed hvidløg
2 store porrer (250 g)
5 gulerødder (400 g)
2 røde peberfrugt (300 g)
1 bk. champignon (250 g)
2 - 6 friske chilifrugter
2 spsk koncentreret tomatpuré
1 liter vand + terning

½ - 1 spsk Fromage blanc, max. 1% fedt, per portion.

Grønsagerne undtagen gulerødderne rengøres og snittes fint.
Løget svitses - uden at brune - i olie, hvorefter porre, champignon, peberfrugt, hvidløg og chili kommes i. Svitses igen i ca. 5 minutter.
Gulerødderne rives og kommes i. Derefter tilsættes tomatpuré og vand.
Det hele koger i 30 minutter.

Ved servering kommes fromage blanc i suppen.


Linsesuppe

3 dl røde linser (ca. 250 g)
4 gulerødder (ca. 250 g)
1 bdt. persille
1 dl tomatpuré
5 tomater (ca. 375 g) eller 1 dåse flåede tomater
3 løg (ca. 100 g)
5 stængler bladselleri (ca. 150 g)
1 1/2 l grønsagsbouillon (3 terninger og 1 1/2 l vand)

Linserne koges i 30 minutter i letsaltet vand.
Gulerødderne skrælles og skæres i skiver. Persillen skylles og hakkes. Tomaterne flås og hakkes. Løgene pilles og hakkes. Bladselleri skylles og stænglerne skæres i skiver.
De halvkogte linser skylles godt og blandes med grønsager, tomatpuré og bouillon. Det hele koges i ca. 30 min ved svag varme og under låg.

Logo



Region Syddanmark - Email: kontakt@regionsyddanmark.dk