Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Hypoglykæmi (lavt blodsukker)

Hypoglykæmi eller lavt blodsukker = et blodsukker der er mindre end 3 mmol/l.

Det kan inddeles i forskellige grader

Insulinføling (også kaldet føling)
Hvor man mærker symptomer på lavt blodsukker og blot skal spise ekstra kulhydrat for at få blodsukkeret op igen.

Insulintilfælde
Hvor blodsukkeret er noget lavere end ved føling og man har brug for hjælp for at få blodsukkeret til at stige.

Insulinchok
Hvor blodsukkeret er så lavt, at man er bevidstløs og måske har krampe.


Hvordan behandles hypoglykæmi?
Når du får symptomer på hypoglykæmi skal du straks indtage:
10 gram hurtigt optagelige kulhydrater.


Det kan bestå af en af følgende

  • 4 stk. almindeligt sukker eller
  • 1 dl juice eller
  • 1 dl almindelig sodavand eller
  • 1-2 dl sød saft eller
  • 2-6 stk. druesukker (afhængigt af hvor mange gram kulhydrat de indeholder).

Bagefter anbefales det at spise 1 skive rugbrød eller et stykke grovbrød med pålæg for at holde blodsukkeret oppe.
 

Behandling af insulinchok
Ved insulinchok er barnet bevidstløst og kan derfor ikke drikke eller spise.
Brug GlucaGen Hypokit, som ligger i køleskabet.

Sådan gør man

•Fjern beskyttelseshætterne på hætteglasset og på sprøjten. Sprøjt det sterile vand ned i hætteglasset.

•Ryst hætteglasset, indtil det hvide pulver er opløst.

•Sug opløsningen op i sprøjten. Til børn under 25 kg suges kun den halve mængde opløsning op i sprøjten (sprøjten er tydeligt inddelt i halv og hel dosis).


•Giv indsprøjtningen i låret ved at stikke nålen lige ind. Husk barnet er bevidstløst og mærker derfor ingenting.

 

billede1


Er det farligt at have hypoglykæmi?

  • Generelt set er det ikke farligt - men det er ikke sundt.
  • Hos små børn under fem år er hjernen ikke færdigudviklet og den er derfor mere følsom for insulinchok .
  • Hypoglykæmi i forbindelse med alkoholindtagelse kan være farligt.


Årsager til hypoglykæmi

  • For stor insulindosis
  • For lidt mad
  • Fysisk aktivitet
  • Forkert injektionsteknik
  • Alkohol

Prøv altid at finde årsagen til hypoglykæmitilfældet, for så kan det nemmere undgås en anden gang.
 

Logo


Siden er sidst opdateret 8-11-2018



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk