Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Røntgenundersøgelse af spiserør og mavesæk

Billede spiserør og mavesæk - radiologisk

Røntgenundersøgelse af spiserør og/eller mavesæk laves under gennemlysning.

Her passerer røntgenstrålingen gennem kroppen og kan derefter ses på en skærm som ”levende billeder”.

Gennemlysning vil ofte give en højere dosis end almindelige røntgenundersøgelser.

Forberedelser til undersøgelsen:

For at få det bedst mulige resultat af undersøgelsen må du ikke spise, drikke eller ryge 6 timer før undersøgelsestidspunktet. Får du daglig medicin vurderer du selv, om du har behov for at indtage medicinen sammen med et glas vand eller om du eventuelt kan vente med at få medicinen til undersøgelsen er færdig. Du må gerne medbringe medicinen til Radiologisk Afdeling.

Hvordan foregår undersøgelsen:

Under gennemlysning skal du drikke noget kontrast, som passerer gennem spiserøret til mavesækken. Kontrasten vil gøre spiserør og mavesæk synlige og der tages de nødvendige billeder i stående og eventuelt liggende stilling. Undersøgelsen varer ca. ½ time.

Efter undersøgelsen:
Efter undersøgelsen må du spise og drikke som normalt. Det er altid en god idé, at drikke rigeligt med vand.

Har du yderliger spørgsmål vedrørende undersøgelsen er du velkommen til at kontakte Radiologisk Afdeling.

Logo


Siden er sidst opdateret 24-7-2017



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk