Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Forebyg tryksår

Patientinformation - top - grøn

Hvad er tryksår?

Tryksår kaldes også liggesår, siddesår eller decubitus (latin). Tryksår er et område, hvor huden eller det underliggende væv er beskadiget og kan resultere i et åbent sår – et sår der kan være lang tid om at hele op.

 

Hvem kan få tryksår?
Alle kan få tryksår, men særligt ældre og sengeliggende er udsatte. Lammelser, dårlig ernæringstilstand og sygdomme som sukkersyge og åreforkalkning øger risikoen for tryksår.

Hvordan opstår tryksår?

Et tryksår kan opstå, hvis du opholder dig i samme stilling i længere tid, og dermed er udsat for vedvarende tryk fra underlaget – f.eks. seng, stol eller pude. Tryksår kan også opstå ved:

  • Situationer hvor kroppen ”trækkes” hen over underlaget, hvis du f.eks. glider nedad i sengen, eller fremad i stolen.
  • Tryk fra udstyr som f.eks. kateter- eller drop-slange, dræn eller iltbrille. Tryk kan også opstå ved tryk fra en gipsforbinding.

Du bør derfor være opmærksom på følgende signaler: smerter, røde mærker, hævelse og vabler.


Hold øje med din hud
Tryksår kan opstå alle steder på kroppen, men hud og væv over knoglefremspring er særligt udsatte for at danne sår. Derfor udvikler tryksår sig ofte ved:

  • Hælene
  • Over halebenet
  • Albuerne
  • Ydersiden af hofterne
  • Ydersiden af anklerne
  • Tæer
  • Knæ
  • Baghovedet og ved ørene


Sig det til personalet
Det er vigtigt, at du siger det til personalet, hvis du oplever røde mærker, hævelse, svien eller vabler på huden.
Tryksår kan opstå på få timer.
 

Er et tryksår alvorligt?
Tryksår kan være alvorligt, afhængigt af hvor meget hud og underliggende væv, der er beskadiget. Dybe tryksår kan udvikle sig til at omfatte både muskler og knogler. I så fald vil tryksåret være længe om at hele. Tryksår kan forværres ved infektion, som er med til at forlænge helingstiden. Det kan betyde længere indlæggelse.
 

Risikovurdering
Når du bliver indlagt på sygehuset, vurderer vi din risiko for at udvikle tryksår. Samtidig tager vi stilling til eventuel forebyggelse, for at nedsætte risikoen for tryksår.

Det kan du selv gøre
 

Bevæg dig
Stillingsskifte er kroppens bedste forsvar mod tryksår. Du bør derfor skifte stilling hyppigt - mindst hver 2. time - både når du ligger og når du sidder. Undgå at hælene udsættes for tryk og vær opmærksom på at dine fødder ikke støder mod sengegærdet. Når du sidder oppe i stol eller på sengekanten, så skal dine fødder kunne nå gulv eller underlag. Hvis du ikke selv er i stand til at ændre stilling, så hjælper personalet dig.


Mad og drikke
Spis ofte og få tilstrækkeligt med kalorier og protein. Dette sikre du bedst ved at spise 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag. Hvis du ikke har den store appetit kan du eventuelt supplerer med proteindrik, undgå lightprodukter samt anvende smør og fløde. Det er vigtigt at drikke mindst halvanden liter væske om dagen. Når du spiser og drikker tilstrækkeligt, er du med til at forebygge, at du får tryksår.

Proteinrig kost

  • Alle former for kød
  • Fisk
  • Æg
  • Ost
  • Mælk og surmælksprodukter, særligt skyr, creme fraiche, fløde, Græsk youghurt og hytteost


Siden er sidst opdateret 13-11-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk