Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Cremet konsistens

Downlaod PDF om cremet konsistens

 

Dysfagi

Denne information er til dig, der har fået spise og synkeproblemer (dysfagi) efter en apopleksi samt til dine pårørende. Nedenstående informationen skal ses som et supplement til den vejledning, du får af personalet på afdelingen.


Dysfagi (spise og synkeproblemer)
Dysfagi giver vanskeligheder med at spise, drikke og synke. Dysfagi kan også forekomme, selvom det kun er mundvand, du skal synke.

Symptomerne er ofte forårsaget af lammelse eller nedsat følelse i ansigt, mund eller svælg. Fejlsynkning er et stort problem, når mad og drikke løber forkert og ender i lungerne. Hos nogle er fejlsynkning lydløs og hos andre hoster de i forbindelse med indtag af mad og væsker. Fejlsynkning kan give infektioner i form af lungebetændelse og kan i værste fald resultere i kvælning.


Undersøgelser
Har du dysfagi, vil en ergoterapeut lave en undersøgelse af dit ansigt, mund og svælg og problemområderne vil blive afdækket. Der vil i nogle tilfælde være behov for at få lavet en FEES undersøgelse (Fiber Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion), som kan hjælpe med at afdække vanskelighederne i svælget. Herefter laves en behandlingsplan med henblik på at genoptræne synkevanskelighederne. Det er ergoterapeuten, der vurderer, hvilken kost og væskekonsistens, der er forsvarligt at indtage uden risiko for fejlsynkning.

Ergoterapeuten vil altid være til stede, når du skal afprøve en ny kost- og væskekonsistens og der laves løbende synkevurderinger.


Kost- og væskekonsistenser
Din ergoterapeut har vurderet, at du skal have mad af: Cremet konsistens.

Cremet konsistens er en tyktflydende, ensartet sammenhængende konsistens uden klumper, der ikke kræver nogen tyggefunktion. Dette er fx øllebrød, rødgrød uden klumper, tykke supper uden fyld, fromager, yoghurt uden klumper. Tynde væsker er sværere at synke end tyktflydende væsker. Der findes fortykningsmidler, der kan tilsættes tynde væsker.

 

Dine drikkevarer fortykkes til samme konsistens som:
__ Sirup
__ Kakaomælk
__ Ingen fortykkelse


OBS: at patienter med dysfagi ikke må få bolcher, chokolade, is og småkager. Det er vigtigt også at være opmærksom på, at man ofte heller ikke må få tynd suppe.


Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ergoterapeuten.

RSD SVS logo

 

 



 



Siden er sidst opdateret 17-12-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | Tilgængelighedserklæring