Gå til indhold
FORSIDEN | LÆS OP | REN TEKST | PRINT | SITEMAP |

Åben forskercafé

Kom til Åben Forskercafé og symposium – hør om forskning på Sydvestjysk Sygehus og bliv en del af forskningen.

 

Sydvestjysk Sygehus Forskercafe

 

Åben Forskercafé henvender sig til alle forskningsinteresserede på tværs af faggrupper og afdelinger på Sydvestjysk Sygehus. Der afholdes Åben Forskercafé fire gange om året.

Formålet med de fire årlige café-arrangementer er at skabe og vedligeholde et forskningsnetværk på Sydvestjysk Sygehus på tværs af afdelinger. Disse møder henvender sig til forskningsinteresserede, uanset faggruppe, og det er et vigtigt element at give kommende forskere mulighed for at komme i kontakt med kliniske lektorer, andre potentielle vejledere, forskere, klinikere og administratorer. Møderne indeholder præsentationer af igangværende forskningsprojekter og oplysende indlæg om relevante emner, eksempelvis statistik, litteratursøgning eller udlandsophold i forbindelse med ph.d. uddannelse. Der tilstræbes et højt fagligt niveau kombineret med en afslappende atmosfære og tid til dialog. To gange årligt afsluttes arrangementet med fællesspisning, enten på SVS eller en esbjergensisk café. Alle er velkomne, også medarbejdere som (endnu) ikke er tilknyttet et forskningsprojekt, og tilmelding er ikke nødvendig. Program annonceres på SVS hjemmesiden.

Forskercaféudvalget vil gerne invitere alle til at sætte et kryds i deres kalender for årets resterende forskercaféer.

Næste Forskningssymposium finder sted den 11. december 2019.

Forskningssymposiet er særlig vigtig, da det er årets største forskercafé med keynote speakers, foredragskonkurrence og posterkonkurrence. 

  • Alle forskningsaktive, unge forskere (som endnu ikke har erhvervet sig en ph.d. grad) opfordres til at indsende et abstract til foredragskonkurrencen.
  • Alle forskere (fra præ-graduat studerende til professor) kan deltage i posterkonkurrencen med en eller flere posters. 
    Det er ikke et krav at den pågældende forskning skal have foregået på SVS. 


Abstracts til foredragskonkurrencen - deadline d. 11. november

Max 250 ord samt én figur og én tabel, som understøtter de præsenterede resultater, sendes til Lars Lykke Hermansen.
Besked om udvælgelse til mundtlig præsentation kommer ca. 3 uger før forskningssymposiet (der udvælges max 5 abstracts).   

Poster - deadline d. 4. december

Tilsagn om deltagelse og en PDF-kopi af din poster sendes til Lars Lykke Hermansen.
Poster medbringer man selv.

DOWNLOAD invitation her
DOWNLOAD foredrags- og posterkonkurrence information her

 

De bedste hilsner fra,
Forskercaféudvalget


Line Espenhain Langrebe
Lars Lykke Hermansen
Ayse Dudu Altintas Dogan
Charlotte Wilhelmina Wernberg

Forskercaféudvalget

 
Line Espenhain Langrebe
Ph.d.-studerende, cand.scient.
Enheden for Tromboseforskning -
Klinisk Biokemisk Afsnit
Tlf. 7918 2473
Line.Espenhain.Langrebe@rsyd.dk
  
Ayse Dudu Altintas Dogan
Ph.d.-studerende, læge
Medicinsk Afdeling -
Endokrinologisk Afsnit
Tlf. 7918 2257
Ayse.Dudu.Altintas.Dogan@rsyd.dk 
 
Lars Lykke Hermansen
Ph.d.-studerende, læge
Ortopædkirurgisk Afdeling
Tlf. 7918 5548
Lars.Lykke.Hermansen@rsyd.dk

Charlotte Wilhelmina Wernberg
Ph.d.-studerende, læge 
Leverforskning -
Gastroenterologisk Afdeling
Tlf. 7918 2248
Charlotte.Wilhelmina.Wernberg@rsyd.dk
 

 



Siden er sidst opdateret 24-10-2019



Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg | Tlf. 7918 2000 | www.sydvestjysksygehus.dk